Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
meget (1871 —74 i Rom; fra 1878 af i Tyskland:
Stuttgart, Dresden, Hamburg, Berchtesgaden), og
under sit sidste Kristianiaophold (1874—77) havde
han mest vanket i «ældre» Kredse. Man kjendte
ham ikke længer. «Den Fremsynte» var allerede
10 Aar gammel; «Lodsen» havde man lidet forstaaet.
Han havde ikke deltaget hverken i den politiske eller
litterære Kamp; man vidste ikke, hvor man havde
ham. Fra alle Kanter blæste det op til Storm; nye
Theorier og Slagord fyldte Luften ; Lie saaes ikke
under nogen Fane. Paa det hjemlige Parnas havde
Ibsen nu taget Hegemoniet. Han havde vænnet Folk
til tydelig Tale og stærk Konfekt; man forlangte
skarpt stillede Spørgsmaal og den strengeste drama
tiske Teknik, og ved hver Digtning spurgtes der
først og fremst, hvad Digteren havde «villet». Hvad
havde Lie villet med «Grabows Kat»? Naar han
fremstillede en Kunstner, for hvem en Kvindes Kjær
lighed paa det og det Udviklingsstandpunkt syntes en
afgjørende Ting, — saa maatte han vel have villet
sige det der: at pene Piger kan gjøre Mænd til
Kunstnere.
Lie havde holdt sig udenfor saa længe, til han
var kommen udenfor.
Vort offentlige Liv var da som nu en saa streng
Kamp for Tilværelsen, at vi neppe havde Raad til
saadan Luxus som Digtere, der levede «bare for
Kunsten». Folket stod forladt og forraadt af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
