Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Det kunde ogsaa se saadan ud.
Han begynder — efter en rent almindelig
Fastholden af «Norges Ligestillethed» — med den
kategoriske Erklæring, at fra Sverige vil vi ikke
skilles og kan vi ikke skilles. Reservationen fra
1860 om Selvstændigheden er bortfalden. Saa kom
mer det mere specielle.
Flagforslaget er «dumt». Men — «engang reist
vilde jeg fra svensk Side» (d: i Svenskernes Sted)
«overlade Nordmændene at vifte med hvad Tørklæde,
de vil», — en Ytring, der klæder den gamle Selv
stændighedsmand og Flagsanger noksaa daarligt.
Til Forebyggelse af Rivninger mellem Unions
landene foreslaar han — ikke længer sin norske
Udenrigsminister fra 1863, men — et unionelt For
bundsraad for udenrigske Anliggender. Dette For
bundsraad skal beståa af lige mange Norske og
Svenske. Men i Stemmeligheds Fald skal Kongen
være Opmand ; d, e. : 1 ) skal der etableres et Stykke
personlig Kongemagt; 2) skal, i Tilfælde af, at hele
Norge staar enigt mod et svensk Forslag, Sverige
alligevel afgjøre, idet «Kongens» Stemme faktisk
bare vil være == 1 svensk Stemme mer. Og saa
tilføier Lie, at naar vi har faaet dette Forbundsraad,
vil Spørgsmaalet om absolut Veto «hellerikke være
saa vigtigt». Det tror jeg! Naar vor Selvstændig
hed var ofret alligevel, saa.
— Vi skjønner nu, at det Lic’ske Program af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
