Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
forstaar saa helt, og har Raad til at smile, fordi
det inderst inde er et Hjerte i Graad, — dette
Humor, der gjorde Bogen til sit Aars Første-Værk,
bevirkede ogsaa, at den ingen videre Larm afsted
kom. Bjørnsons «Handske» og Kiellands «Gift»
vakte en ganske anden Opsigt.
Der var hos Lie ingen rigtig Anklage! For
staaelse til alle Sider; ingen übetingede Urethavere,
heller ingen egentlige Rethavere. «Det er de fær
reste, som har Retten!» — Men vi vilde dengang
ha tydelig Tale, noget bestemt at slippe vor Indig
nation løs paa. Egentlig er Lies Syndebuk aabenbar
nok; det er Fattigdommen; — men hvad kunde det
nytte at anklage den ? Fattigdommen fik vi nok be
holde! — Saa kunde der ingen Diskussion bli om
denne Bog. Kritiken roste den, prikkede i den,
pegte paa denne eller hin Feil, søgte at paavise
Efterligning 0. desl., lod den forresten ligge.
Af Irgens Hansens Kritik ser vi bedst, hvad
der savnedes. Denne Helt, der fra Vuggen af var
opvoxet paa Skyggesiden, — han havde «alligevel»
intet Proletarhad o: intet Klassehad ; d. e. : Indigna
tionen mangler Adresse. At Nikolai ikke blir sig
Samfundet bevidst som Fiende, men bare er sint
paa de enkelte, der direkte «staar ham i Veien»,
det ser vi nu netop er det rigtige ved Bogen ; spørg
herom de socialistiske Agitatorer f. Ex. «De übehage
lige Forhold mere antydes end beskrives,» heder
16 — Jonas Lie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
