Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Ifølge den vulgære Opfatning* er Naturalismen
noget stofligt: Naturalist er den, der skildrer «det
stygge i Livet», eller endnu mere indsnævret: den,
der behandler Emner af sexuel Natur. Der har
sjelden været Mulighed for at kalde Lie «Naturalist»
i denne Betydning. Særlig undgaar han det sexuelle.
I «Livsslaven» kan det nok falde en Proletar ind
at myrde; men han synder ikke i Kjærlighed. Hans
Forlovelse er korrekt som en Borgers, og han gaar,,
maa vi tro, som ren Yngling ind paa Slaveriet.
En saadan Virkelighedsforfalskning virker besynder
ligere her end i de mere bredt holdte Sjøromaner;
for en Realist er overhovedet dette : vilkaarligt at
udskyde en hel Side af Livet, og det en, navnlig i
Ungdomslivet, meget betydningsfuld Side, en betænke
lig Affære. Men Jonas Lie tilhører en Generation
og en Dannelsessfære, hvor Fordringen til taktfuld
Diskretion paa dette Omraade var blevet til Instinkt.*
tror, at «digter» man paa rette Maade, kommer man ogsaa
Naturen nærmest.» (Aftenbladet 26 Okt. 1889).
* I sin Redegjørelse om Naturalismen behandler han
dette Punkt med megen Finhed. «Det er klart,» siger han,
<at det orientalske Begreb med sin oprindelig storslagen-
krasse Dyrkelse af Naturens avlende og frembringende Kraft
i Astarte-Fallus-Dyrekultuser etc. ligesom det romerske med
sin friere Venusdyrkelse i Modsætning til det germanisk-
nordiske med sit inderligere, blufærdige Freya-Ideal maa
afgive en forskjellig Maalestok for, hvad de forskjellige
Racer har at afdække i disse Forhold, saavelsom for Maaden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
