Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
gamle alvorlige og fordringsfulde «Kjærlighed» glem
tes. De, som saaledes har mistydet Tanken i hint
Slagord, bør læse «Kommandørens Døtre» om igjen;
det vil da vistnok efterhaanden gaa op for dem, at
der her ikke handles om Letsind, og at de, der ikke
har Evne for den Kjærlighed, der er Navnet værd,
— de kan ogsaa lade være at snakke om Frihed.
Der var en Tid, da jeg ikke forstod, hvorfor
alle fornuftige Mennesker, naar de skrev om disse
Ting, bestandig satte Kjærlighed i Gaaseøine. Jonas
Lie har skjønnet det bedre, og hans vemodigt
spottende Digt «Eros» (Digte 89) synes at indeholde en
hemmelig Harcellas over den hele Kjærlighedsdiskus
sion. Hvad skulde Nutidens Kjærlighed med Frihed ?
«Eros, Eros, Eros — din Pil, der kan ramme saa sødt!
hvi slaar du med Skaftet af Buen?
Ungdommen sviger sin Lidenskab,
Alderen angrer med Videnskab,
leger med varmeløs Ild,
afkjølt for Luernes Spil.
Midtalders Ægtefolk magelig rister sin Beafsteg ved Luen,
som koselig luner dem op de sexten Grader i Stuen.
Eros, straalende Gud !
har vendt sig til Had nu din Ild,
og foragter din seirende Pil
en Slægt, som din Jubel ei vil,
som tæller og regner dig ud; -
Eros, du Livbringer, du ! hvi slaar du med Skaftet af
Buen ?»
Det blir saa ligegyldigt, det hele, naar der ingen
Lidenskab er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
