Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII.
Et Samliv» (1887) er hans fineste Ægteskabsroman. Det er det sande Ægteskabs Tragedie.
Her er Forholdet fra først af helt og sundt.
De er begge fuldlødige Mennesker. Og de elsker
hinanden, og «passer sammen». Alligevel strander
det. Paa Samfundsforhold ? Nei. Paa Konveniens?
Nei. Det strander paa noget dybere, — paa en
rent psychologisk Forskjellighed i den mandlige og
den kvindelige Kjærligheds Natur, der kun sjelden
kommer til Bevidsthed og Forstaaelse. Jonas Lie
har vel hellerikke forstaaet den. Men set har han.
Naar Manden elsker, saa tilsiger et Ur-Instinkt
ham, at hans Opgave i Forholdet er den: at beskytte
Redet. Hans Kjærlighed ytrer sig først og fremst i
hans ivrige Omsorg for at sikre Hunnen de Betin
gelser, under hvilke hun i Sikkerhed og Fred kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
