Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Han kan med sin Kjærligheds gode Samvittig
hed ikke forståa, hvad der gaar af hende. At hun
er jaloux paa hans Venner — lad gaa. Men jaloux
paa hans Arbeide, — dette Arbeide, som jo netop
beviser hans Kjærlighed . . . falder ham ikke ind i
Drømme. Han er stolt over at kunne jevne Veien
for hendes Fod; og naar hun «sidder i sin egen
forudbetalte Stue og brænder Ved i Favnevis», vil
hun i denne Tryghed og Lunhed føle Varmen af hans
Kjærlighed og være lykkelig, tror han — kanske
endog beundre ham lidt, fordi han er saa flink. Istedet
derfor ser han hende Dag for Dag mugne og surne.
Des mer arbeider han; engang maa hun da vel for
ståa! Og des mer mugner hun. Han gaar om som
en ulykkelig forelsket Ægtemand, til han blir sint og
lei over dette Fruentimmervrøvl ; saa trækker han
sig tilbage og søger virkelig et Slags Trøst i sit
Arbeide.
Misforstaaelsen er haabløs, fordi ingen af Par
terne forstaar sig selv saa vidt, at der kunde snakkes.
Det kunde kanske have jevnet sig, om Jacob Mørk,
istedetfor i gammeldags «Ridderlighed» at holde sin
Kone udenfor Arbeidet, havde sat hende ind i det,
— om det mulig kunde have vakt hendes Interesse.
Men nu er hans Stolthed netop den at gjøre sin
Kone til Frue i høiere Stil, — en af dem, som kan
leve sit Liv überørt af disse Hverdagens grove og
smaa Bekymringer. Dermed er ogsaa den Vei til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
