Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
men Emnets inderste Uhygge og Angst, Opløsningen
i dens langsomt pinlige Tristhed, Forfaldet, der kramp
agtigt dølger sig i det længste bag mere og mere
forloren Glans, mere og mere smaalurvet Løgn,
— den fik Lie kanske stærkest frem i «En
Malstrøm». Man kjender sig saa inderlig falleret
tilslut, har gjennemlevet alle Stadier med en In
tensitet, saa man ved Suggestionens Magt selv .er
bleven Fallenten. Maaden, hvorpaa denne opfattes
og behandles, er karakteristisk for Lie. Bjørnsons
Tjælde er den brave, sangvinske Svindler, som gjen
nem Katastrofen omvendes og arbeidsomt reiser sig
igjen ; Kiellands Løvdahl er Hykler og Slyngel ;
«Lorden», stakkar — et prægtigt Exemplar af Carl
Bech-Carsten With-Racen — er bare Dekadenten.
Han har mange elskværdige og gode Égenskaber,
men han er ind-hul. Han har en stor Familjes Glans
og Traditioner at holde oppe, og har paa sin Vis
baade Evner og Vilje dertil ; hans Vilje mangler kun
Mary og Kraft, og hans Evner Samlethed. Han er
altfor meget Familjens Søn, den paa Glans og Skin
anlagte Fest- og Selskabsfigur ; for at holde sig oppe
gaar han regelmæssig for en Steam af et Par Glas
Portvin, og det ligger for ham at reparere Taget, før
han har gjort ved Grundmur eller Væg. Han be
gaar al Verdens Slynglener, men af pur Pligt; det
gjælder jo at redde Familjen. Der er meget godt
ved Fyren; han er bare saa rent løs. Undergangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
