Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 7 6
værdig ved fm lagttagelse og virkningsfuld Frem
stilling af det smaa. Her kan man maaske bedst
studere Lies Impressionisme.
Det var kanske ogsaa sin Kristianiaroman, han
tænkte paa. Selv i «Livsslaven» havde Kritikere
savnet noget af deri rette Kristianialugt ; men Strid
bukken Lie vilde ikke gi sig paa dette, — og nu
fik de Kristianialugten. Om ikke netop den fra
Karljohan.
Somme syntes, der blev for meget af den. Man
likte ikke rigtig det Lys, Bogen kastede over Kri
stiania-Intelligensens interiøre Liv — endog saa høit
op som til de Kredse, hvorfra der hentes Statsraader.
Lie fik høre adskilligt leit for sin «Maisa».
Subjektivisten og Fantasten i ham, der til en
vis Grad har maattet træde- tilbage ved Anvendelsen
af den gjennemført objektivistiske Digtningsform,
revancherer sig paa den Maade, at Lie ofte i en
eller anden af sine Bipersoner optræder selv. Han
skjuler sig bag det forlorne Geni Grip i «Familjen
paa Gilje», bag gamle Krabbe i «Et Samliv», og i
Maisa skimter vi ham gjennem Student Kjelsbergs
livlige Træk. I Dialogen, der gjerne er udmærket
truffet i Stemningen, stikker Digterens eget Sprog
frem af og til, — en Svaghed, Lie ikke er alene
om. Naturalisterne har her opstillet strengere For
dringer og delvis udviklet en Virtuositet i Gjengivel
sen af Klasse- og individuel Talebrug, der bestikker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
