Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
stemte, endeløse, Livet selv, som spinder og tvinder
sig og blir borte i svarløse Spørgsmaal.
Men den store Kjærlighed til Livet giver ogsaa
det dybe Blik for dets Sygdomme og Hemmelser,
og vi undres og bespørger os altid paa ny om disse
Hemmelser, i Kampen med hvilke Livet bestaar.
I «Onde Magter» har Lie endnu en Gang fat
paa Misundelsen, denne stærke Naturers underlige
Svaghed, der ofte gjør Verdens store saa besynder
ligt smaa. Der er noget selvmodsigende, noget mo
ral-vanvittigt i denne Følelse, som har egget Lie, og
denne Gang har han ordentlig fanget Dyret og spigret
det til Væggen. Anders Bratt, denne kraftfulde,
lidt grove Herskernatur, blir under Misundelsens
Herjinger som ved en slem Syge saa moralsk van
stelt, at han maatte vække Rædsel, — om ikke
Lie havde denne Evne til at se og forklare tilbunds,
saa vi gjennem Sygdommens Styghed dog altid ser
det oprindelig kjække og høireiste ved denne Natur,
hvorved vor Uvilje afdæmpes til Vemod.
Selv her kan det ikke falde Lie ind at præke.
Vistnok stødes hans Følelse. Det smaalige og hæslige
ved Misundelsen er modbydeligt.* Men allerede i
«Grabows Kat» anede han dens Sammenhæng med
* Sml. Digtet «Had» (Digte 89, S. 152). Det smaalige
ækler og forbauser ham; imidlertid maa vi nu engang «regne
med det Menageri;» «Livet er slig, og vi færdes deri.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
