Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
tryg for, at ikke en eller anden Besøgende trak i
Entréeklokken, — en Turist, der maatte have set
Jonas Lie, et Avismenneske, der skulde skrive et
Interview, en Nykommen, der skulde bede om Raad
og Hjælp, en Ven, der vilde friske sig ved en Passiar,.
Kjendinger og Kunstnere, der vilde tilbringe en be
hagelig Aften.
Hvad der hjalp Lie til at udholde alt dette
Indryk var — foruden Urkraften og de gode Nerver
— hans store, længtende Hjemkjærlighed, der gjorde,,
at hvert nordisk Menneske, som kom, blev ham til
en levende og opfriskende Hilsen der hjemmefra.
Saa har Lie ogsaa det for en Nordmand ikke
sædvanlige, at han virkelig trives i Samtale og Om
gang. «Det morer ham øiensynlig at producere
under Samtalens lettere, bekvemmere Form.» «For
ham er den personlige Omgang som en magnetisk
Strøm . . . Nye Personligheder tåger ham fangen.
Han føler sig ind i dem, føler sig frem, griber først
enkelte Toner, saa Akkorder paa dem som paa et
Instrument, hvis Klangfarve og Tonestyrke han vil
undersøge.» Det er «en Opdagerfryd ved individuelt
Liv, en Naturdyrkelse, en Personlighedskultus, der
har gjort ham til den mest vækkende Aand blandt
Nordmændene».*
* Joh. Bøgh, D. ///. Tid. 15 Nov. 1874. — L. Mar-
holm: Unsere Zeit 1888.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
