Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
med Hensyn til Fransken, saa havde han talt den
saa godt, at selv jeg havde forstaaet ham .. . Men
Jubelen bare steg. Den ene Historie efter den
anden kom om Faderens Hjælpeløshed i det smaa
praktiske; jeg skjønte, at her stod Lie ikke til at
redde, og opgav ham. Men han gik frem og tilbage
paa Gulvet med et lunt Smil og noksaa kry; nu
kunde de se, at Faderen ikke var saa dum som de
trode. —
— Imidlertid var jeg paa denne Vis introduceret i
Familjen, og snart havde jeg bare at underskrive
den almindelige Dom : her levede i særegen Grad
det, som vi kalder Hygge.
Naar vi skulde forklare, hvorfor vi likte os saa
godt hos Lies, sagde vi gjerne, at de Mennesker var
saa naturlige. Der var ikke nogen Slags Positur.
At de tilfeldigvis var betydelige Mennesker mærkede
man bare af, at det var morsomt at snakke med
dem, og at man ikke følte Tomhed bagefter, men
Oplivelse, Berigelse. Jonas Lie selv var bare Liv
•og Interesse. Ved Siden af rare Indfald og snodige
Paastande var der stille Begeistring og varmt Alvor;
blev det Vrøvl, fandt han sig noksaa taalmodigt i,
at vi lo; til Gjengjæld havde han os saa meget op
rigtigere med, naar det blev noget vakkert. Hun
paa sin Kant var klar og grei, sikker, med den
Overlegenhed, som hersker uden Anstrengelse, inter
essant og slet ikke ræd for at snakke ud; — jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
