Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
ikke at være blaseret. Hans levende Interesse for
alle fædrelandske og menneskelige Anliggender virker
fængende, og Blaserethed kan han ikke med. «En
blaseret Kunstner er en død Sild,» siger Abraham
Johnston i «Onde Magter».
Ikke mindre end ved personlig Omgang har
Lie virket gjennem en Brevvexling, som er simpelt
hen kolossal, og som paa en Vis er traadt istedet
for hans ca. 1870 afbrudte journalistiske Virksomhed.
Gjennem denne Brevvexling — der vil være übe
talelig for fremtidige Litteraturhistorikere — har
han fulgt det almene som det norske Aands- og
Samfundsliv paa snartsagt alle Felter, og mangen en
karakteristisk Brevstub fandt siden ogsaa Vei til
Bladene. Publikums Kjendskab til ham har dermed
faaet noget vist personligt.
Gjennem Breve (leilighedsvis Udtalelser i Inter
viewer) sammenholdte med hans Forfatterskab, sær
lig Digtene, kan hans personlige Udvikling let følges.
Siden han i 80-Aarene gjenvandt Troen paa
vor politiske Evne, er der kommet som en ny Frei
dighed over ham ; hele hans Ungdom synger op paa
ny. Allerede i Kantaten ved Wergelandsfesten ( 1 88 1 )
hilser han «Livet, som kommer», og «Frihedslængse
len», der «skriger i Hugen som tørstig Ørn», og
ved Fundet af Vikingeskibet paa Gogstad som ved
Revolutionsfesten 1889 (sml. Digt ved Arbeider
samfundets Fest s. A.) feirer han sin Samtid i fulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
