Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
man lever og ræsonnerer der hjemme som i en lukket
Sæk. » Overfor Sædelighedsprædikanterne gjør han
opmærksom paa, at Spørgsmaalet er: hvad de skal
gjøre, som overhoved ikke kan gifte sig, de brødløse
Millioner, som altsaa ikke har Brug hverken for
borgerlig Vielse eller «lettet Adgang til Skilsmisse».
Det Spørgsmaal lader de være at røre ved; kun
sociale Forandringer kan her svare. Blandt disse
synes han at anse 8-Timers-Reformen som den be
tydningsfuldeste. Gjentagende nævner han Arbeider
nes Ligegyldighed for de «gamle nationale Satser»,
— og med Glæde: herefter «blir der ikke
længer Slag om Landegrænser». For national Fred
tåger han gjerne sociale Kampe, naar disses Mening
er: øget Humanitet.
Af og til glæder han sig ved, hvad der er
vundet, lykønsker sig saaledes (Dagbl. 17 Sept. 89)
med, at Juryen er gjennemført, og tror, at den i
Vægt nærmer sig «det afgjørende Skridt, vi i 1837
tog i Kommunalfriheden». I Anledning af de nye
Skolelove kommer han ind paa en ægte Liesk Tanke
gang: Intelligensens, Aandens Overlegenhed over
Masse og Materie paa alle Hold, lige ned i Kjøb
mandssækken. «Ligger vi under den nuværende
internationale Konkurrance tilbage i Intelligens, saa
taber vi paa Arbeidsmarkedet og faar direkte økono
misk svie for det.» Han anfører Frankrigs Exempel,
«hvor Verdensudstillingen nu taler Kundskabens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
