Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Det kan være rimeligt.
— I Grunden maa det have været ganske
eget for Lie at støde paa Wergelands Spor her.
Det maa have været som stod han pludselig Ansigt
til Ansigt med sin Ungdom, — sit aandelige og digte
riske Livs Udgangspunkt.
Og det har været stolt for ham at kunne sige
sig selv, at han ved dette Møde ikke behøvede at
slåa Øinene ned. Ikke blot stod han nu som Mester,
med Ungdommens dristige Drøm naaet; men, hvad
der mere var: med Seierskransen om Hovedet var
han i Aand og Hjerte lige ung, lige troende og
varm, og havde under sin lange Seilads ikke taget
Feil af Kursen.
— Thi dette kan han sige.
Hvad han havde lært hos Wergeland, fordi det
var det, han inderst bar i sig selv, det har han
hverken glemt eller forraadt; han staar efter al Kamp
med bjerget Tro, og hans Kjærlighed er ikke bleven
kold : Kjærligheden til Aand, Sandhed, Frihed og
Norge. —
— Om han har tænkt noget sligt foran den
Wergelandske Klippevæg ved jeg ikke; men jeg tror,
at denne Tanke vil være hans stolteste og gladeste,
naar han nu, sammen med hende, der var sammen
med ham om alt, feirer sit Sextiaarsjubilæum. Og
saa en anden Ting vil der være, som vil fylde ham
med Stolthed og Fryd paa den Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
