Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
sig til den skandinavistiske idéstrøm, som fløt som med
champagne over Nordens tre land, foldet Bjørnsons dikter»
geni sig ut i dikt og sang. Og der klang som en kamplur i
luften til vern om fedreland og fedrelandske dyder, ung»
domsmotet påkaltes, alle krefter samledes, lengslene innad
som utad svermet som hvite fugler i luften.
Det blev en nasjonal reisning over hele linjen — i poli»
tikken med Jaabæk og Sverdrup; i litteraturen med Ibsen,
Bjørnson og Vinje — Jonas Lie skulde ennu en tid være
den i offentligheten passive tilskuer; i musikken med Nord»
raak og Grieg; i skuespillkunsten med Johannes Brun og
fruene Wolf, Juel og Gundersen.
Lie var dypt interessert med. Hans natur var imidlertid
ikke av dem som bøier sig inn under andres, — han blev
aldri nogen annens håndgangne mann. Han tok sitt hvor
han fant det, om han enn på grunn av sitt i øieblikket lyrisk
bevegelige sinn — det som man har kalt hans «elskverdig»
het» — tidt både da og senere blev tatt til inntekt snart av
en, snart av en ånnen.1
Vi skal annetsteds kaste et blikk på hans politisksociale
synsmåter i hans ungdomsår. Her skal vi bare citere et par
utrykte vers, som viser at han også tidlig hadde forståelse
av den med Aasen og Vinje sig oparbejdende landsmåls»
bevegelse. I et eksemplar av en på målet forfattet bok skri»
ver han til en venninne. Lilla Rynning (utrykt):
1 Bjomson fektet jo dengang som ivrigst for et norsk teater og vevlen
av vennene som ikke sluttet sig til hans fylking. Meget fornøjelig skimter
man dette i følgende linjer i et privathrev fra de dager fra Lie tii vennen
Kahrs: «Naar Du kommer paa Xania Theater, vil det danske Sprog stode
Dig forfærdelig, men naar Du senere bliver vant dertil, vil Du sé et Spil.
som Død og Pine er noget værd; men glem for Guds Skyld aldrig, at
Præstationerne ikke er af norsk Kunst, derfor tal om Cronhorgs norske
Theaterskole.» («Samtiden», nov. 1993. Herfra er også i det følgende
nogen citater av ungdomsbrever til Kahrs hentet.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
