Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
i fås lodd. Den i den tid så ansette danske kritiker. Clemens
Petersen, skildrer ham således:1
«Der var dengang en mærkelig Lighed mellem Jonas Lie og
Bjornstjerne Bjørnson, ikke i det Ydre, heller ikke i deres Op*
træden, knapt engang i deres iMeninger, men i det Indtryk, de
gjorde, især naar dette fik et vist Præg af Fortrolighed.
Smaa Forskjelle var der nok af mellem dem, og adskillige
var meget paafaldende. Bjørnsons Briller var saa fint lavede,
at naar han stod i Skyggen, oversaa man let, at han over*
hovedet brugte Briller, medens man hos Lie altid saa Bril«
lerne lidt før man saa Manden. Bjørnsons Haarvæxt sad
om hans Pande som en Mur«Krone og kunde ikke ordnes
hverken med Kam eller med Fingrene: han brugte en Heste«
Kardæske. og brugte den saaledes, at en almindelig Dødelig
vilde være blevet skaldet i Løbet af otte Dage under saadan
en Behandling. Lies Haartop lignet en Flok Fugle, der lige
løftede paa Vingerne for at flyve afsted, og han holdt Orden
i Sværmen ved et eiendommeligt Kast med Hovedet. Bjørn«
son gik gjerne med et lille, kulørt Silketørklæde, knyttet løst
under en bred, nedfaldende Skjortekrave, hvilket dengang
betragtedes som genialt og gav Anledning til, at den første
Bemærkning, en Fremmed gjorde om ham, lød paa: «Hvils
ken Hals det Menneske har!» Lie brugte et sort Atlaskes
Halsbind, der holdtes sammen bag i Nakken ved en Spænde
og over hvis øvre Kand cn snever lille Manchetkant var
strøget omhyggeligt ned. Dette betragtedes allerede dengang
som lidt Gammeldags og gav ham virkelig ogsaa et noget
ældre Udseende. Man maa imidlertid ikke heraf slutte, at
der var noget Flot ved Bjørnson og noget Zirligt ved Lie.
Tvertimod. Vilde man endelig have anvendt de to Udtryk
paa dem, maatte man først have vendt dem om.
Ogsaa dybere Forskjelle traadte frem strax ved den første
Berøring. Bjørnson havde noget, som Lie ikke havde: det
1 I «Nordlyset». Chicago. 2. des. 1893.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
