Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
var under dannelse med professorene li. Sars og Skavlan som
hovedinnbydere.’ Blandt dem som på anmodning om litte»
rære bidrag svarte ja og således opførtes som medarbeidere,
var også Jonas Lie, for hvem den helt ut åpne og frie
meningsveksel alltid var hovedhjørnestenen i alt åndsliv.
Men dette kunde hoire og dets organ Morgenbladet ikke tåle.
Det var «frafall» fra den ene saliggjørende lære og det kunde
selvsagt kun forklares ut fra en lumsk beregning fra Jonas
Lies side om å innynde sig hos venstre og derigjennem opnå
en forhøjelse av sin diktergasje.
Tankegangen i det utall av privatbrev som han blev over»
fust med i sakens anledning, var av samme skrot og korn. Man
søkte å true ham på pungen, man antydet at han «ved å låne
sitt navn som bidragsyder til det nve tidsskrift prisgav sig
til et parti som ikke kjøpte boker», og man delikaterte ham
med skrekkinngydende meddelelser om at hans billede «var
ute av kurs og ikke mere å se i noget bokhandlervindu». lin
av højrepartiets menn slutter en skrivelse med følgende set»
ning, der har noget over sig som et sukk: «Husk, at Du
nyder den største Anseelse som norsk Forfatter blandt det
velsindede Publikum, der anser Dig som den eneste duelige
Digter, der er ren for Smuds og hvis Bøger man kan give
sin Familie i Hænde. Du har et meget stort Navn og Du er
vort Nødanker.»
Ja, det hendte sogar at en meget kjent norsk prest kom
til Dresden og iherdig forsøkte å formå Lie til i avisene åpent
å erklære at han i alle henseender stod på ortodoksiens
grunn.
I denne forbindelse skal jeg tillate mig å citere det vesent*
ligstc av et brev fra prof. M. J. Monrad, som synes mig
karakteristisk så vel for ham selv som for det parti hvis
overhyrde han var. Der ligger noget som et anatema over
linjene:
1 «Nyt Tidsskrift».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
