Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
tror, sandt at sige, ogsaa næsten, at «den nye Tid» tildels har
Ret i at forsmaa et ligeligt, venskabeligt Tankeskifte, og jeg
har ogsaa for min Del ikke stor Lyst til at discutcrc med
«den nve Tid». Thi det gjælder nu Emner og Interesser,
hvor egentlig al Diseussion slipper op. Contra principia
negantem non est disputandum. Hvor der er Tale om for«
skjellige ethiske, religiøse, æsthetiske etc. Anskuelser og
Standpunkter, der kan man endnu discutere; men hvor man
blot vil kaste al Ethik, Religion, Æsthetik overbord, der er i
mine Tanker ogsaa al Diseussion ikke længer mulig. Og saa
staar isandhed Sagen. Jeg kan ikke være blind for, at paa
Bunden af Tidens uklare Gjæring ligger nu væsentlig Sporgs«
maalet om Religion eller ikke Religion — ialfald Christendom
eller ikke Christendom — og dette er efter min Mening ikke
egentlig noget Discussions=Thema. Her gjælder kun Krig
paa Liv og Dod, og man faar paa begge Sider — i Guds eller
Djævelens Navn — fylke sine Skarer. I saadanne Tider faar
man tage sit Parti og bruge sine Horn, om man har dem, —
eller gaa afveien for det Hele. At staa philosophisk hævet
over Partierne, er en Luxus, som man vel kun tor tillade sig,
naar man er saa gammel som jeg og kan siges paa en Maade
at have udtjent sin Værnepligt.
Derfor — og lad mig saa drive min «barbariske Ligefrem«
hed» til det Yderste, i den Tanke, at jeg dog stedse taler til
en Ven — har det været mig og andre gode Mænd en smerte«
lig Overraskelse at se Jonas Lie tage Plads i Fiendernes Ræk«
ker, det vil sige deres, der til syvende og sidst dog ville af«
sætte Vorherre, écraser l’infame. Vi, som kjende J. Lie, vide
nok, at dette ikke er hans Mening, men at han i sin poetiske
Sangvinitet endnu troer paa Diseussion, hvor der ikke læn«
ger er Diseussion, og ikke rigtigt kjender «den nye Tid»,
saadan, som denne her hos os gestalter sig.
Enhver, som laaner sit Navn og sin Pen til det nye Tids«
skriff, vil uundgaaeligt blive antaget at have indskrevet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
