Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Men næste dag. naar far og mor maaske
ud budne er, den smaagut sidder ene
og læser, til han ikke mer kan se
for skumringen, som ind ad ruden siger.
Bråt stormer frem han da i slud og sne.
Til havnen maa han ned, hvor sjøfugl skriger,
hvor trodsigt sprøjtende mod træværk, stene
den uvcirsbølgc slaar, som skumtung hvæste,
da «Lodsen og hans hustru» nvs han læste.
Jeg selv har gjort det, saa jeg ved besked. —
Og mens det saltpust nu jeg drak, som hærder
og tvinger uro og forsagthed ned,
glad drømte jeg mig selv i «Salves» sted,
mindst et par drøie sømil syd for «Færder».
Hvad brydde jeg mig vel om barn og viv? —
Lad dem kun gaa til grunde! — Det var liv
at bide tænderne i trods tilsammen
gynge fuglefri paa bølgekammen.
Men som jeg stod der nu i sne og slud:
Fra alle skuderne, der magtløst hugged,
jeg saa et lysskjær springe gulblegt ud
som bar til land de milde tankers bud.
skjønt tungt av bolgen de blev speilet, vugget. —
Saa tænker jeg iaften: Der ombord
var ogsaa Jonas Lie. Som lods han for
og farer endnu, naar vi ensomst grunder
dybt paa vort liv i uveirsmørke stunder.
Hvor ofte har med skarpblik ei han set
did ud i sjælen, hvor et saar vi dølger,
som livet ubarmhjertig slog med et,
saa bråt vi maatte smerteskriget kvæle.
Og kunde maaske ei han selv det hæle,
hver enkelt af os trøstede han dog,
mild, som han er, forstaaende og klog,
saa varmt han evned i sit rige sprog,
og derfor var hin kjendtmand alle tider
en ven i nøden for hver den, som lider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
