- Project Runeberg -  Jonas Lie. En livsskildring /
146

(1933) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

Fru Charlotte Edgrenn Leffler forteller i sin bok «Sonja

Kovalevsky» om en aften hos Jonas Lie’: «–— Kun hos

Lie fandt Sonja fuld Forstaaelse i en Skaaltale, som næsten
rørte hende til Taarer. Det var en af de behageligste Dage
under hele vort Pariserophold, den Dag, vi spiste Middag
hos Jonas Lie sammen med Grieg og Frue. som netop da
feirede sin store Triumf i Paris.

Der herskede den ubeskrivelige Stemning af Fest, som
opstaar i en liden Kreds, hvor alle har Glæde af at se hin«
anden og alle forstaar at værdsætte hinanden.

Jonas Lie var helt i Stemning. Ilan holdt den ene SkaaU
tale efter den anden, varmt, fantasifuldt, lidt indviklet og
dunkelt, som han pleier, men høist indtagende ved den
Hjertelighed, Umiddelbarhed og den poetiske Farve, der
altid præger hans Udtalelser. Og han talte til Sonja, ikke
om den beromte Videnskabsdyrkerske, heller ikke om For;
fatterinden, som han havde lært at holde af og ha Med«
lidenhed med, han syntes saa Synd i det lille, ømhedslæng«
tende Barnet, som ingen forstod. Han havde sine Tvil. om
endog selve Livet havde forstaat sig paa hende, thi det lod
til. at det havde ødslet alle sine Gaver paa hende. Gaver,
som hun ikke satte større Pris paa; det havde skjænket
hende Ære og Udmerkelser øg Fremgang, men hun stod
der, den lille Smaapige med de store, ømhedslængtende
Øine og to udstrakte, tomme Hænder. Flvad var det saa.
den lille Smaapige vilde ha? Hun vilde bare, at en venlig
Haand skulde gi hende en Apelsin!

— Tak, Hr. Lie! udbrød Sonja med rørt Stemme og til«
bagetrængt Graad. Jeg har faat mange Skaaltaler i mit Liv,
men aldrig nogen saa vakker!

Mere kunde hun ikke faa frem, hun satte sig igjen og
svælgede sine Taarer i et stort Glas Vand.

Da vi gik fra Lies. følte hun sig lykkeligere end paa lang

1 Da de to damer nogen tid opholdt sig i Paris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonasliel/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free