Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
«L’Echo de Paris» op til ham for å underkaste ham et
intervju. Men Lie fikk snart ut av mannen at han var fra
Normandie og dermed var samtalen i gang om nutid og for«
tid og vikinger og nye oldfunn o. s. v. Om Lie fikk repor«
teren intet vite; han måtte efter en times behagelig samvær
gå med uforrettet sak. Lie derimot hadde fått god greie på
hvem reporteren var og hvorfra han stammet — og han var
henrykt over den fremmede journalist!
I sine samtaler virket Lie som et fyrverkeri, hans
fantasi tryllet frem stadig nye ord og billeder — alitid
over eller i sammenheng med det oprinnelige emne. «Der
kan leve mange korrespondenter på den mann.» bemerket
Irgens Hansen, som i 1880«årene lå i Paris og skrev brev til
Dagbladet. Saken var at Lie diktet mens han talte. Han
strødde åndens gull om sig i en rikdoms overflod, som ingen
aner uten at man har vært til stede og hort ham. «Jeg har
ham så meget å takke,» skriver Bjørnson i et brev til fami«
lien efter Lies død. «Han var det hjærtereneste og fantasi«
fuldeste i min ungdoms mangfoldighed; han var senere ved
sine kostelige inskytelser i frodig uklarhed med brogede
overdrivelser en instinktiv seer af genial rang; en måtte høre
vel efter. Og det gjorde jeg. Han gik og blinket vei i en
stor skog. Og skogen var det ukjæntc, vi skulde frem igjæn«
nem, begge to. lit ord traf her, et annet der. et tredje kastet
sig langt frem som en øks, der bet i. Jeg blev ofte så klar
av blinkene inne i hans uklarhed. Og så hadde jeg slik glæde
av hans arbejder; jeg hørte dem forud og bar næring til dem,
kanske især ved min latter. Han var den lumskeste, leende
nedbryter av det. der stod i høj anseelse uten længer å ha
ret til plassen; det var innehult.»
— Jonas Lie fulgte alitid ivrig med i all nyere kunst og
litteratur. Men han blev aldri nogen estetiker. Tvert imot.
Var der noget han ikke kunde med så var det estetikk i gam«
meldags forstand. Hans kjæreste lesning var den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
