Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - I. Juleaftensbetragtninger. Hvordan jeg blev Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
mest besøgte Konditorier —■ ikke en eneste Gæst! —
Kun en lille Schweizerdreng sad melankolsk bag Disken,
stirrende i en fransk Avis, og af det Blik, hvormed
han modtog mig, saa jeg tydelig, at han betragtede
mit Besøg paa denne Tid som noget aldeles
Uforklarligt. Jeg gik nu et Par Timer Gade op og Gade ned,
saa paa de straalende Vinduer hos mine Bekendte,
konverserede en og anden ensom Natvægter og endte
tilsidst med at gaa i det katolske Kapel.
Aaret efter trode jeg at have arrangeret mig
bedre. Jeg havde en Maaned forud indbudt tre andre
halvgamle Ungkarle til en gemytlig L’hombre, en fed
Gaas og et godt Glas Vin, og alle Tre havde lovet at
komme. Lysene stod tændte, Vinen var bragt ind i
Stuen for at kuldslaas, og Bordet stod dækket inde i
Spisestuen. Da bragte Postbudet mig et Brev, stemplet
fra Sorø. Det var en Undskyldning fra Bech, den
ene af de Inviterede. Han havde om Formiddagen
fulgt en Fætter til Jernbanen, og Fætteren havde trods
alle Forestillinger med Magt taget ham med sig,
hvorfor jeg endelig maatte undskylde o. s. v. L’hombren
maatte altsaa indskrænkes til en trekantet Whist. Men
Klokken blev otte, uden at de Andre kom. Jeg vidste,
at min Ven, Fuldmægtig Wimmer, var meget
glemsom, og sendte derfor Bud efter ham — ganske rigtigt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
