Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - I. Juleaftensbetragtninger. Hvordan jeg blev Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
fjærnede hende mere og mere fra mit Ideal, og da vi
skiltes, var jeg aldeles paa det Rene med mig selv om,
at det vel var Bodil Andresen, men ingenlunde mit
Hjertes Udkaarne, jeg havde truffet i Ellekrattet.
Jeg havde husket fejl og glemt Virkeligheden, men
mit Ideal glemte jeg ikke saa let.
Det ærgrede mig ganske vist alvorligt og inderligt,
at jeg forgæves havde søgt mit Ideal blandt
Molbopigerne, men mit Hjerte betvivlede ikke et Øjeblik, at
det Billede, der saalænge havde foresvævet mig, maatte
have en Original, og at denne ikke hed Bodil Andresen,
var kun Bevis paa, at hun maatte have et andet Navn.
Da Billedet ikke var et Minde, maatte det være et
Haab, et Fremsyn, et »second sight«, et Fata Morgana,
og nu gik jeg derfor med dobbelt Iver paa Opdagelser
for at faa Øje paa hende, som jeg ikke havde set endnu.
»Hvor skal jeg finde Dig, min Sjæls Veninde?
Hvor skal jeg søge Dig paa Verdens 0?«
sang jeg med Digteren, og jo længere jeg søgte, jo mere
utaalmodig blev jeg, og jo mere utaalmodig jeg ’blev,
jo større blev min Tilbøjelighed til at genkende hende
i de mest forskellige Skikkelser — men desværre! —
Et Fata Morgana forsvinder altid ved nærmere Eftersyn.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
