Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - I. Juleaftensbetragtninger. Hvordan jeg blev Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4°
Aldrig har jeg dog været nærmere ved at erklære
Idealet for fundet, end efterat jeg en Gang i et Selskab
hos en Grosserer her i Byen havde truffet en ung Pige,
der var Datter af en Købmand ovre i Fyn, men
opdraget i en københavnsk Pension. Hun var en fuldendt
Skønhed, især havde hun de dejligste, dybeste Øjne,
jeg nogensinde havde set. Saa snart jeg saa ind i dem,
saa jeg Alt, hvad jeg søgte hos mit Ideal; og som det
gik med mig, gik det næsten Alle, der saa hende,
skønt den Ene ofte trode at have set noget helt
Modsat af det, den Anden vilde have set. En ung
Digter, jeg kendte, erklærede hende for den mest
poetiske af alle vore Damer, Grossereren forsikrede, at
hun var den forstandigste Pige, han nogensinde havde
truffet, og Præsten, der havde konfirmeret hende, var
naar som helst villig til at bevidne, at han aldrig havde
fundet et Hjerte, saa fromt og barnligt som hendes,
hos en voksen Pige i vor fordærvede By; selv den
gamle satiriske Professor K. kom i Ekstase, hver Gang
han nævnte hende: »Det er den eneste Kvinde, som
har hævet sig til Ironiens Standpunkt!« sagde han.
Jeg saa, som sagt, alle mulige Fortrin og opdagede
slet ingen Fejl hos hende, hvor omhyggeligt jeg end
studerede hende, og hvad der især gjorde hendes
Fuldkommenheder indlysende for mig, var den usædvanlige,
næsten paafaldende Deltagelse, hun viste mig. Hver
Gang jeg saa hende, blev jeg mere vis paa, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
