Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - I. Juleaftensbetragtninger. Hvordan jeg blev Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Mit Ideal. Ja, det var stor Synd! Det havde
været et Syn for Guder at se de to Hanekyllinger
fare i Kammen paa hinanden.
Kusinen. Det siger Du nu — men tænk, om
den stakkels Løjtnant havde faaet en Kugle!
Mit Ideal. Hvad havde saa det gjort? Han er
jo skudfri, det søde Asen! Han har et helt Lispund
Vat paa Brystet og otte Pund paa hvert Bagben —
om det saa er hans Vrister, er de udstoppede! — For
Resten var det et Par Andre, som havde det værre
endnu end de To!
Kusinen. Du mener Kapellanen og Købmand
Krick?
Mit Ideal. Ja, hvad giver Du mig for Krick,
det Uhyre? Du skulde have set, hvor den gamle
Svidskeprins smilte til mig med sin skæve Mund. —
Véd Du, hvoraf han er bleven skævmundet?
Kusinen. Nej!
Mit Ideal. Af at smile og bide Sejlgarn over
paa en Gang! —
Kusinen. Uf, tal ikke om hans Smil! — Men
alligevel: Jeg tog dog hellere ham end Kapellanen.
Mit Ideal. Ja, hvem gjorde ikke det? Han har
dog Noget, og saa er han saa dejlig dum, at man
aldrig kan kede sig over ham. Den Anden er ikke til
at holde ud. Hvad synes Du: Midt i den yndigste
Polka begynder han at tale om Almisselemmer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
