Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
— Har De Paarørende her i Byen?
— Alle mine nærmeste. Min Svoger, Etatsraad
Svingelberg . . .
— Ah, Etatsraaden er Deres Svoger! Det er en
Mand, for hvem jeg nærer den største Højagtelse, og
hvem det vilde være mig særdeles kært at kunne gøre
en Glæde. Saa han er Deres Svoger?
— Ja, Deres Eksellence, min Svoger og min bedste
Ungdomsven og Skolekammerat tillige.
— Saa vilde det vist være ham overordenlig
behageligt at se Dem ansat her i Byen —
— Det er jeg overbevist om, Deres Eksellence!
— Da glæder det mig, at jeg er i Stand til at
berede ham denne Behagelighed paa samme Tid, som
jeg foretrækker den bedst anbefalede af alle Ansøgerne.
Jeg haaber, at der ikke skal være Noget til Hinder for
Deres Ansættelse.
Han bukkede. Avdiensen var forbi, og Suderup
skred gennem Forværelset, kroende sig som aldrig før.
Havde en Fysiognom mødt ham saaledes i den lurvede
sorte Dragt med Kjoleskøderne struttende af
Anbefalinger, mørkerøde Kinder og blaaagtig Snabel, vilde han
ikke kunne have undgaaet at opdage Ligheden mellem
Svoger Suderup og en kalkunsk Hane. Eksellencen
gned Hænderne; han havde taget en fin Hævn over
Etatsraaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
