Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
med ham, vil man maaske sige. Nej ganske vist
behøver jeg ikke ham, og dersom han ikke havde
behøvet mig, vilde jeg naturligvis lige saa let have
kunnet undgaa ham, som min fornemme Svoger; men
Ulykken er, at han, eller rettere sagt hans Familie,
altid har behøvet mig, siden han kom til Byen, og
skønt jeg næsten aldrig har kunnet se eller høre ham
uden at ærgre mig, har jeg følgelig for min Søsters og
Børnenes Skyld været nødsaget til at gøre Vold paa
mig selv og taale hans Omgang. Den Selvbetvingelse,
det har kostet mig ikke at røbe mine Ærgrelser, har
imidlertid altid givet mit Væsen et vist forkuet Præg i
hans Nærhed, og da han, der kun er vant til at beundre
sig selv og tro sig beundret af Alle, naturligvis jkke
har kunnet tænke sig Muligheden af, at hans Person
kunde vække Antipati, eller at hans Aandrighed kunde
virke paa et Nervesystem som Griffelskraben og
Savfilen, har han formodenlig betragtet min
Tilbageholdenhed som den svagere, mindre begavede Naturs
Forsagthed lige over for Geniet og anset det for sin Pligt
at sætte Mod i mig, ti jo tydeligere han har set min
Skyhed, jo tydeligere har jeg maattet føie hans
Bestræbelser for at gøre sig gemytlig og familiær. Naar
jeg for saa vidt muligt at undgaa ham har trukket
mig tilbage i en Krog, har han straks taget Plads ved
min Side og klappet mig paa Skuldren; naar jeg er
bleven forstemt over hans modbydelige Kældermands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
