Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
lovprise den ugifte Stands Herligheder. Jeg fandt mig
som Følge heraf forpligtet til at fremhæve dens
Skyggesider og kom til at tale mig varm i min Iver for at
forsvare Ægteskabets Rønnebær, der efter Vestalindernes
Forsikring skulde være saa utaalelig sure.
Med Et følte jeg en tung Haand paa min Skulder,
jeg vendte mig og saa — mit Uhyre af Niece.
— Naa, saa det er kommet saa vidt med Dig,
Onkel Jonas? Det glæder mig virkeligt
— Hvilket?
— At Du endelig tænker paa at gifte Dig.
— Hvor har Du det fra?
— Fra Din Begejstring for Ægtestanden. Naa,
det var saamænd ogsaa paa Tide.
I min Angst for, at hun straks skulde løbe hen og
løse Kongebrev, begik jeg en ny Ubesindighed: jeg
indlod mig paa Forklaringer.
— Nej, det er endnu tyve tredive Aar for tidligt.
Man maa være en hel Del ældre end jeg, før man har
Lov at gaa i Barndom og gøre Børnestreger. En
Pebersvend paa nogle og Fyrre er den miserableste
Brudgom, en ung Pige kan faa. Han er for gammel
til at leve med hende og for ung til at dø fra hende.
— Ja, hvem siger ogsaa, at det just skal være en
ung Pige?
Jeg blev mere og mere hed om Ørene og besluttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
