Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
havde lovet Datteren et nyt Piano, og spurgte, om jeg
syntes, hun skulde vælge et opretstaaende eller et
tafiel-formigt — ja mens Frøkenen skænkede Te, vilde den
Gamle endogsaa høre mit Votum i det vigtige
Spørgsmaal: Krølhaarsmadradser eller Fjerdyner.
Under en Pavse faldt det mig ind at spørge,
hvorledes den unge Hr. Malmberg befandt sig.
— Ja det maa Vorherre vide 1 Vi har ikke set ham,
siden et Par Dage, efter at De rejste.
— Hvad! Har han ikke været her siden?
»Jo—o! Men Pigen har sagt, her var Ingen hjemme 1«
— forklarede Rolf.
— Rolf! Sig nu Godnat til Hr. Tværmose!
Den Smaa maatte forsvinde, og Alvilde tog
Anledning til at følge ham ud.
»Jeg skal sige Dem rent ud: Jeg var ked af den
Herre« — hviskede den Gamle fortroligt, da vi var
blevne ene. »Disse unge Fyre har saa mange Ideer.
Hvem kan vide, hvad han kunde have fundet paa? —
Herregud! — Alvilde er jo kun et Barn endnu, og vi
véd jo nok, hvor let man kan bilde Børn Noget ind.
Derfor mente jeg, at det var bedst, vi holdt op, mens
Legen var god.«
— De frygter altsaa, at Frøken Alvilde . . .
— Nej, vær De ganske rolig for den Sag! Hun
er saamænd alt for fornuftig til at tænke paa saadan
en Kavaler, der Ingenting har og Ingenting er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
