Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Stakit med sin sorte Silkekjole — det var nok til at
sætte hende i daarligt Humør — og Rolf »den
skarn-agtige Knægt, der, ved Gud, aldrig nogensinde skulde
faa Lov at komme med mere«, fik to Rifter i sine nye
Bukser ved at krybe over et Gærde og to Knuder i
Panden ved at komme for nær til en Bistade. Hvad
mig angaar, var jeg nær ved at ærgre mig sort over
den slette Indretning, den elendige Beværtning og frem
for Alt den ubehøvlede Opvartning, der udmærker
Restavrationerne paa vore Sommervalfartsteder.
Efter at vi »for Barnets Skyld« havde maattet gøre
en forfærdelig Tur over den forfærdelige
»Dyrehavs-bakke«, gik vi et Sving ned ad Kongekilden til. Her
klang der os en frisk firstemmig Sang i Møde. Det
var en Flok unge Kunstnere, der Arm i Arm »fire
Mand høj« kom marscherende imod os. Hr. Malmberg
og en Fætter, der en enkelt Gang tillige med ham
havde besøgt Familien, gik i første Række. Saa snart
de bleve os vår, hviskede Fætteren et Par Ord tilbage
til de Andre, og straks blev der et mærkværdigt Røre
mellem Ynglingerne. Fruen og Alvilde gjorde sig i
Forbigaaende usynlige bag deres Parasoller, men de
kunde gerne have sparet sig den Ulejlighed, ti det lod
til, at jeg var Den, der udelukkende tiltrak sig de unge
Menneskers Opmærksomhed. Det var ganske
mærkværdigt, hvor de mønstrede mig, idet de defilerede forbi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
