Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
I Stedet for at undskylde sin uforsvarlige
Taktløshed, gav hun mig Lektioner i mine Pligter som
Kavaler; i Stedet for med nedslagne Øjne at bede om
Forladelse, stillede hun sig op som en fornærmet
Vel-gørerinde, der modtager en Utaknemmelig. Hvad vilde
vel det bedste Forsvar for den bedste Sag formaa imod
denne ophøjede Foragt for al menneskelig Logik og
alle medmenneskelige Rettigheder! Det var mig, der
var Synderen, og mig, der skulde gøre Bod; hun
havde talt min Sag, hende kunde jeg dog umulig lade
staa som Løgner, og følgelig var det min simple
Skyldighed at gøre hendes Ord til Sandhed ved at gifte
mig med Pigen, om vi ogsaa blev nok saa ulykkelige!
Jeg saa paa hende, som de Forstenede paa
Medusahovedet og skyndte mig baglænds ud af Døren.
De Ærgrelser, jeg siden fik af Historien, skal jeg
ikke indlade mig paa at specificere. Da jeg efter en
højst pinlig Forklaring havde sagt den gamle Fru Salling
Farvel og Tak for alt Godt, fik hele Byen travlt med
at udfinde Sammenhængen i den interessante Roman.
Nogle udfandt, at jeg havde friet og faaet en Kurv,
hvilket jo var meget morsomt.
Andre vilde vide, at jeg havde faaet Ja, men at
Pigen ikke kunde holde det ud med mig, hvilket de
fandt meget naturligt.
Andre forsikrede, at det var mig, der havde slaaet op,
hvilket var skammeligt af mig, da det var en fattig Pige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
