Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Jeg hørte en Gang i Tyrol en gammel gemytlig
Kapuciner holde Tale over det interessante Æmne: »Hvad
man har at gøre, naar man opdager Hestefoden«.
»I skal frem for Alt ikke indlade Jer paa nogen
som helst Handel med den Lede, ti hvad Kløgt
angaar, mine Elskelige, saa er I Allesammen nogle
Faarehoveder i Sammenligning med Belsebub, og medens I
tror at vinde den ganske Verden ved at narre Fanden,
saa tager I kun Skade paa Jeres Smule Sjæl, og før I
aner det, er den Fanden i Vold.
I skal ikke en Gang modtage nogen Gave eller
nogen Tjeneste af ham, ti han har ikke noget Godt
at give bort, og saa snart I har taget ham i Tjeneste,
er han çaa Veje til at blive Jer Herre — og saa gaar
det ad Helvede til!
I skal endogsaa tage Jer i Agt for at yppe Strid
med ham, — han har Kræfter som bare Fanden 1 Før
I véd et Ord deraf, har han sat Jer i Knæ, og har I
én Gang gjort Knæfald for den Karl, saa er I komne
saa ilde paa Knæerne, at I aldrig staar til Oprejsning
mere. Og lige saa lidt, som I skal brydes med ham,
skal I trættes med ham, ti han er saare skriftklog og
kæbestærk. En Gang kastede en from Munk ham
Bibelen i Hovedet, men hvad gjorde den Slemme? —
Han plukkede et Par Ord ud af Bogen, og smed dem
tilbage i Ansigtet paa den Guds Mand. Det var nok: de
slog ham saa ilde til Skamme, at han døde som Protestant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
