Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
vil sætte Foden imellem den aabnede Dør, saa slaar
man denne i for Næsen af ham, ti han er et Mandfolk,
men mod en Dame, der er uforskammet, har man ingen
Tilflugt. Det følger af sig selv, at der kun er faa af
disse Uvæsener, men de findes, og netop fordi de er
saa faa, er de saa farlige, ti man vil ikke tro paa
deres Uforskammethed, før det er for silde.
De gaar ind overalt, hvor Indgangen er
forbuden, ti »en Dame kan jo Ingen være bekendt at
jage ud«.
De sætter sig ved Koncerterne paa de bedste
Pladser, selv om de er købte af Andre. »Herrerne er
naturligvis alt for galante til at forlange at sidde, mens
en Dame maa staa.«
De driver den blodigste Aager med den Erfaring,
at man »meget nødig siger Nej til en Dame«, og de
brandskatter den Høflighed, der betjener sig af
formildende Omskrivninger, som man tør forudsætte, at
Enhver forstaar.
Naar Fru Landskræk f. Eks. en Gang fortæller
en Mand fra Landet, at hun til Sommer kommer til
at rejse lige forbi hans Port, saa kan han jo
høfligvis ikke godt svare Andet end: »Saa har vi maaske
den Fornøjelse at se Dem?« hvilket efter Høflighedens
Konversationsleksikon ikke betyder det Allermindste;
men undslipper der den ulykkelige Provindsialist en
saadan Frase, kan han være vis paa, at Ferien næppe
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
