Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Tværmose«, der tog de Andres Stik hjem, og snart
var det »Hr. Generalkrigskommissær Tværmose«,
der fik to Beter. Til sidst blev man dog enig om, at
en Mand, der hed Jonas, absolut maatte have en
gejstlig Værdighed, og man fandt det derfor i sin
Orden at give mig Rang, Gang og Sæde efter Sællands
Biskop og Paven i Vartov.
Da vi endelig var ved at gaa, og de Fleste af os
allerede var komne ud paa Trappen, kaldte vor Vært
mig tilbage under Paaskud af, at jeg ikke havde faaet
tændt min Cigar rigtigt.
»Hør nu! Et Spøg og et Andet Alvor — Var der
Noget i Det, han lod sig forstaa med?« hviskede han.
— Hvad for Noget?
— Ih, Udnævnelsen!
— Er Du forrykt?
— Hvorfor det?
— Tror Du, at jeg . . .
— Nej, men jeg synes, at Du har gjort saa Meget
for Ingenting, at det ikke var underligt, om der nu
endelig en Gang blev gjort Noget for Dig.
— Jeg mærker, at Du er bleven virkelig
Kan-celliraad.
— Der er altsaa ikke Noget i det?
— Nej, hvor kunde Du falde paa Sligt?
— Da var det, min Sjæl, mærkeligt. Beitzer
plejer aldrig at sige Andet, end hvad han véd med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
