Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Aal, og her var Plads til Kæmpeslanger. Det var en
rædselsfuld Nat.
Dagen derpaa skulde blive endnu værre. Det har
ofte ærgret mig, at Himlen tager saa lidt Del i Jordens
Glæde og Sorg, at den surmuler paa vore saligste Dage
og sætter sit mest straalende Aasyn
op, naar vi er nær ved at fortvivle.
Paa denne Ulykkesdag var der ikke
en Sky paa Himlen; Solen smilede,
som paa den skønneste
Foraars-morgen, da jeg rullede mit Gardin
op. Et saadant Særsyn i en dansk
December kan man jo ikke lade
upaaagtet; allerede tidlig paa
Formiddagen vrimlede alle Gader og
Promenader af Spadserende, og jeg
lod mig, tros Nattens onde Varsler
lokke ud, som de Andre.
Naar man paa samme Tid af
Dagen gaar samme Vej, møder man
ofte samme Personer paa samme Sted.
Foran i Bredgade travede
Grosserer Brasks engelske Hest med sin
engelske Rytter forbi mig. »Gratulerer 1 — tilraabte
Sidstnævnte mig smilende i Forbifarten og var lige som
sidst allerede langt borte, da jeg vilde stanse ham og
spørge hvortil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
