- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
218

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

Ærgerlig over det Passerede og grublende over
hans Tilraab gik jeg hjem. Paa mit Bord laa der et
Brev. Jeg aabnede det og læste:
»Under denne Adresse takker

Den slemme Niece«.
Atter en Gaade. Det var naturligvis fra min
Nattemare, men hvad mente hun med »denne Adresse«,
da der hverken under eller over Brevet stod et Ord?
»Har da hele Verden sat sig for at mystificere mig?«
udbrød jeg og slog mine Øjne ned; de faldt paa
Kon-voluten, der laa ved mine Fødder. Paa den stod:
Velbaarne Hr. Kammerraad J. Tværmose.

Det var som et Lyn i Mørket og et Tordenslag
med det Samme. Fem Minuter efter ringede jeg paa
Uranias Dør; heldigvis var hun ikke hjemme, og jeg
gjorde derfor ingen anden Ulykke, end at rive hendes
Klokkestræng itu. Nu styrtede jeg hen til Kancelliraad
Beitzer — han var gaaet paa Kontoret — saa op paa
Kontoret — dér stod han ved Pulten mellem et Uhyre
af en Protokol og et halvt Ris løse Papirer.

Jeg var i det forfærdeligste Oprør. Jeg besvor
ham min Uvidenhed om, hvad der muligvis kunde være
sket, tilstod ham, at jeg gik som paa Gløder, indtil jeg
fik Rede paa Sagen, og bad ham for Himlens Skyld
sige mig, hvad han vidste, hvis han vidste Noget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free