Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Gode Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Mine Fjender — for saa vidt som jeg har haft
saadanne — har aldrig været slemme til at volde mig
Ærgrelser. Naar de tilføjede mig Ubehageligheder,
har jeg indrømmet, at det var i sin Orden, og Intet
vilde jo være dummere, end at ærgre sig over det, der
er, som det maa være.
I Fjendskabsforhold har man kun Ærgrelser af sig
selv. Er jeg i Krig, kan det aldrig ærgre mig, at
Fjenden skyder efter mig; træffer han mig, kan jeg
kun ærgre mig over, at jeg ikke har søgt Dækning,
eller hvad der havde været endnu bedre: forhindret
Skudet ved at skyde ham først. Faar jeg derimod et
Vaadeskud fra en klodset Krigskammerat, da er det
ham og ikke mig selv, Ærgrelsen gaar ud over, ti det
er ikke min Fejl, at han er en Klodrian.
»Det er af sine Venner man skal have det« —
siger Folk stadig, og spørger man dem: Hvilket? —
slaar det næsten aldrig fejl, at de mener: det, man
ærgrer sig over. Netop fordi man aller mindst burde
have det fra dem, netop derfor er det aller mest fra
dem, man faar det, og jo mere man er deres Ven, jo
mere ærgrer man sig derover.
Jeg har nødig villet indlade mig paa det Kapitel,
ti de Ærgrelser, jeg har haft af mine »gode Venner«,
kan hverken opsummeres i et Kapitel eller beskrives i
et afsluttet Værk. De vilde fordre et helt Tidsskrift
med stadigt: »Fortsættes i næste Hefte«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
