Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
til den, og det havde knebet haardt nok at faa saa
meget ud af hans knappe Løn — han var nemlig
Skriver paa et Herredsfogedkontor — men nu var han
jo ogsaa lykkelig over al Maade. Han var jo hos sin
bedste Ven, sin egen kære Jonas, som han havde
længtes efter i saa mange mange Aar . . . o. s. v.
Venskab er ikke slet saa egoistisk som Kærlighed,
men ogsaa overfor Venner spiller dog det kære Jeg en
stor Rolle og lærer os at se eller overse Meget, som
vi ikke vilde have Øje eller Undskyldning for, hvis det
havde anden Oprindelse end Venskab for os selv. Jeg
har tidt forundret mig over, at Kvinden kunde være
saa villig at tilgive enhver Synd, der begaaes af
Kærlighed til hende, endogsaa naar det er hende selv, der
kommer til at gøre Bod for den, men jeg har ikke
haft Ret dertil — jeg har selv altfor mange Gange
fundet mig i Dumheder, der er begaaede af mine Venner,
og selv gjort Bod for dem — ene af den Grund, at
de var gjorte for min Skyld.
Saaledes gik det ogsaa her. Uagtet jeg ret inderlig
ønskede den gode Jørgen Dimling midt ind i Mols
Herred, nænnede jeg dog ikke at lade ham mærke,
hvor lidt Fornøjelse jeg ventede af det Besøg, der
havde kostet ham saa store Opofrelser, og lod derfor,
som om han var mig ret velkommen. Han var desuden
nøjsom i sine Krav paa Glædesytringer fra min Side:
for ham var det jo umuligt at tænke sig Andet, end at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
