Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
bringe ham til at gaa over paa min Side, vilde jeg nu
en Gang ikke anvende.
Jeg véd ikke ret, hvad der ærgrede mig mest,
enten deres Morskab over at have en troskyldig Sjæl
til Nar eller hans inderlige Tilfredshed over at spille
Hovedrollen i Farcen, men jeg tror dog, at min største
Ærgrelse havde sin Grund i den falske Stilling, jeg
selv maatte indtage, i det jeg for at skaane hans
Indbildninger maatte holde gode Miner med de oprørende
Løjer.
Dette lille Optrin kan i al sin Ubetydelighed tjene
til Prøve paa den tredobbelte Række Ærgrelser, jeg
maatte gennemgaa, baade naar vi var ude sammen, og
naar han en Gang imellem havde været ude paa egen
Haand og efter sin Hjemkomst fortalte mig om de
Bedrifter, han havde udøvet, om de nye Bekendtskaber,
han havde gjort, om hvor ubegribelig venlige Folk
havde været mod ham, om hvorledes Alle havde
forsikret ham, at det var stor Synd af ham, hvis han
rejste tilbage til sin Fødeegn og satte sit Lys under
Skæppen igen o. s. v. Det var kun med den yderste
Anstrængelse, jeg kunde tilbageholde den bitre Sandhed,
der vilde have ødelagt alle hans glade Minder. Men
sjæleglad var jeg, da det lakkede mod den til
Hjemrejsen bestemte Dag.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
