- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
247

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

247

Jeg behøvede ikke at føre Nielsen paa Glatis.
Næppe havde han afleveret Papirerne, før han af sig
selv begyndte:

»Det er sandt: Tak for Sidst! Hvor Fanden havde
De faaet fat i den glimrende Molbokarl?«

— Ved Barndomsbekendtskab. Det var en god
Ven fra min Fødeby.

— Ja god var han minsæl, og Venskab hørte der
rigtignok ogsaa til for at trække ham gennem Byen
ved Dagens Lys. Sig mig: hvad vil det Menneske
herovre?

— Søge om Ansættelse.

— I et Menageri? —

— Nej, paa et Kontor.

— Han? Med det Udseende? — Det maatte da
være i Billetkontoret ved et Vokskabinet eller en Samling
af Buskmennesker og Halenegere, hvor han tillige kunde
gøre Tjeneste som Skilt.

— Skulde De tro det: man har endogsaa fortalt
ham, at der kunde blive en stor Skuespiller af ham!

— Ja, vor Svensker sagde jo noget Lignende, da
Fyren gav sig til at deklamere for os, men det syntes
mig dog var at drive Spadsen for vidt. Det er meget
morsomt at lade saadan en Original producere sig, men
man skal ikke lade ham mærke, at han er til Nar, for
det er Synd . . .

Jeg kan spare Resten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free