Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Han havde opdaget, at de københavnske
Tjenestepiger var meget lattermilde, og da han mistænkte
Enhver, der lo, for at le af ham, saa vogtede han sig
især for at kny, naar en af Værtindens Piger viste sig.
Var han endogsaa midt i en Sætning, naar en af disse
Spottefugle bankede paa Døren, saa forstummede han
øjeblikkelig, og fortsatte først, naar hun havde udrettet
sit Ærinde. Det var derfor ikke sært, at han mellem
dem gik under Navnet »Hr. Tværmoses Umælende«.
En Gang havde vi faaet en meget lystig Skønjomfru
til Stuepige, og over for hende lykkedes det ham ved
skærpet Forsigtighed at spille den Stumme i en hel
Maaned, men en Aften, da vi gik ned ad Trapperne
og jeg spurgte ham om Noget, anede han ikke Uraad
og svarte uforbeholdent. Næppe havde han dog talt
ud, før vi gennem den aabne Gangdør, bag hvilken hun
havde taget Plads med en Sladdersøster, hørte det
skingrende Udraab:
»Ih Du Ivigste! Den Umælende snakker Jysk.«
Fra den Tid af svarede han aldrig paa det jeg
spurgte om paa Trapperne, førend vi var komne ud paa
Gaden, og det kunde somme Tider være ærgerligt nok
— især naar Svaret havde til Følge, at jeg maatte løbe
op af Trapperne igen.
Næst efter Pigerne var især tre yngre Jurister,
mine Kammerater fra Kontoret, Genstand for hans
Frygt. De besøgte mig jævnlig, gjorde Løjer med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
