Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Med disse Ord gik han. I tre Dage saa jeg ham
ikke. Nu blev jeg urolig, og gik ud paa Nørrebro,
hvor han havde fundet et endnu billigere Kvistkammer,
end min Værtindes. Jeg traf ham sengeliggende. Han
saa meget angrebet ud, men forsikrede, at han kun led
af en stærk Hovedpine, og vilde paa ingen Maade høre
Tale om Lægehjælp.
Alligevel sendte jeg Doktor Malm op til ham, og
efter hans Forklaring var Sagen ganske alvorlig.
Dim-ling havde Feber og fantaserede. Han sov ikke, spiste
og drak ikke, vilde ikke tage Medicin, og ikke tilstaa
at han fejlede noget, men Konen, hos hvem han
logerede, havde fortalt flere Smaatræk, der tydede paa
en begyndende Sindssygdom.
Udfaldet af denne Sygehistorie er let at gætte.
Da Dimling var urokkelig, og jeg saa, at hans Liv,
eller i alt Fald hans Forstand, var alvorlig truet, maatte
jeg, for ikke at faa et Venneselvmord paa min
Samvittighed, skyndsomst ombytte den Smule Sandhed, jeg
havde sagt ham, med et fyldestgørende Kvantum
Nødløgn, og jeg maatte endogsaa anvende den største
Opfindsomhed og den yderste Forsigtighed for at faa
denne Forbytning udført.
Først da Lægen efter Aftale med mig havde
fortalt Patienten, at jeg i mange Aar havde haft periodiske
Anfald af sygelig Irritabilitet, der, naar jeg blev
modsagt, ofte forledte mig til Udtalelser, som jeg siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
