Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
efter hverken kunde huske eller vilde vedstaa, og at
jeg for Øjeblikket var temmelig slemt angrebet af dette
Onde, lykkedes det at faa ham nogenlunde beroliget,
saa han tog søvndyssende Midler og begyndte at spise.
Et P^r Dage derefter, da han flk at vide, at jeg ikke
befandt mig vel og havde spurgt efter ham flere Gange,
stod han op og skyndte sig hjem til mig, og saa gik
Alt paa ny i den gamle Gænge, kun med den Forskel,
at han aldrig mere sagde mig imod, naar jeg en Gang
imellem følte mig forpligtet til at være en Smule
oprigtig imod ham, men modtog selv de mest nærgaaende
Sandheder med et overlegent Fire-Tommers-Smil, der
tydelig nok signaliserede: »Stakkels Patient! Nu har
Du igen Dit Tilfælde, men lykkeligvis kender jeg Dine
Skrøbeligheder og har vænnet mig til at bære over
med dem.«
Saaledes kom det dertil, at han til sidst betragtede
mig paa samme Maade, som jeg betragtede ham. Ingen
af os var eller turde være oprigtig mod den anden,
men han havde dog den Fordel, at han aldrig mærkede
mit Patronat, mens jeg idelig havde den Ærgrelse at
føie hans uden at turde oplyse ham om Fejltagelsen;
ja som min Ven Sivertsen sagde: det var næsten kommen
saa vidt, at man i Stedet for at kalde ham for
»Tværmoses Dimling», begyndte at kalde mig for »Dimlings
Tværmose«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
