Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Min ulykkelige Ven havde en mærkværdig
Færdighed i at tro sig ind i enhver Overtro, der konvenerede
ham, og snart var han saa fast overbevist om min
Trang til hans Forsyn, at han ikke forsømte nogen
Lejlighed til at gøre mig latterlig.
Skulde jeg følges ud med et Par Bekendte, saa
trak han mig først hen i en Krog og tilhviskede mig
— naturligvis saa højt at de Andre hørte det — en
halv Snes Paamindelser som: »Du har vel ikke glemt
Portnøglen« — »Knap endelig Din Overfrakke 1« —
»Tag Dig for Guds Skyld i Agt for at træde paa
Kaptajnens Pudelhund, naar Du gaar op ad Trappen i
Aften« — eller, som Sivertsen parodierede hans
Formaninger: — »Glem nu endelig ikke at tage Din Hat
paa, naar Du gaar hjem, bitte Jonas! — Og se vel
efter Vognene, at Du ikke bliver overkørt! — Dine
Seleknapper er da vel syet godt i? — Naa! — Lad
mig saa se, at Du husker paa Dieten! — Du har itte
godt af de’ mange Tevand!«
En Vinterdag, da der laa et betydeligt Lag Sne
paa Gaden, slog Vejret pludseligt om, mens jeg var
paa Kontoret. Vi fik en voldsom Skylregn og Føret
blev næsten ufremkommeligt. Idet vi gik derfra, siger
jeg paa Trappen til en af mine Kammerater: »Hvem
der nu havde været saa forsigtig at tage Paraply med!«
— »Du har jo ingen Nød« — svarer han — »Fløjt
bare af Din tjenende Aand, saa skyder han straks op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
