Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
mig« og derved satte mig i Forlegenhed; han behøvede
blot ukaldet at vise sig for at volde mig Ærgrelser.
Jeg husker et slaaende Eksempel derpaa.
Af Frygt for, at min Humørsyge skulde tage
for stærk Overhaand, naar jeg gik alene hjem fra
Selskab, passede han mig op om Aftenen og spadserede
ofte hele Timer frem og tilbage udenfor det Sted,
hvor jeg var indbudt. Kom jeg saa derfra i Følge
med Andre, fulgte han mig i Afstand, ligesom den
mystiske Pudel i Sagnet fulgte Doktor Faust. Først naar
jeg skiltes fra min sidste Ledsager, nærmede han sig.
Mere beskeden kunde han jo ikke opføre sig, syntes
han — og dog er det muligt at dette beskedne
Venne-færd har ødelagt hele min Livslykke.
En Aften havde jeg ved et aldeles upaaregneligt
Sammenstød af heldige Tilfældigheder opnaaet den
Lykke ganske ene at følge en ung norsk Dame, i hvem
jeg var bleven forelsket, til hendes Hjem.
Jeg havde Frierordene paa Munden, og det forekom
mig, at hun var stemt for at laane dem Øre, men
netop i det Øjeblik, da vi efter at have sagtnet vore
Skridt var ved at stanse — jeg kunde nemlig ikke
tænke mig en Kærlighedserklæring i Andante-Tempo
— stryger Uhyret, der er kommet os nærmere og
nærmere, tæt forbi.
Min Skønne gøs og udstødte et sagte: »Uh! —
Det var da en gyselig Qvasimodo-Figur! Han gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
