Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
Titel ved sine digteriske Arbejder, ti dem fik Verden
kun Lejlighed til at høre omtale; men Digter var han
alligevel, ti digte kunde han. Det eneste Digt, jeg har
set fra hans Haand, var rigtig nok kun en lille Romance,
som hed »Den Eneste«, men den var ganske net og
gjorde en næsten utilladelig Lykke, og har han ikke
digtet Andet, er jeg temmelig sikker paa, at han selv
har digtet den Fortælling, som han skyldte sit
Digternavn. Han fortalte nemlig hele Verden, at han arbejdede
paa et stort Digterværk, som altid var »sin Fuldendelse
nær«, men som han ikke vilde lade noget Menneske se,
før det blev færdigt — og det blev det aldrig.
Paa Grund af dette Digt var han imidlertid Digter,
og som Digter var han ikke alene berettiget, men
endogsaa forpligtet til at være genial, og det var han —
i det mindste, naar det kom an paa at fritage sig selv
for de store og smaa Forpligtelser, som man fordrer af
os stakkels Hverdagsmennesker.
Han var et ualmindeligt smukt ivfenneske, havde
hvad man kalder et udmærket Hoved, et vidunderligt
Mod til at sige og gøre Alt, hvad der faldt ham ind,
og en vis umodstaalig Elskværdighed, der gjorde ham
til et af de privilegerede Væsener, som har Lov til
Alt, og som Ingen kan blive vrede paa Men som
Kontubernal var han forfærdelig — især for mig, der i
saa mange Henseender var hans Kontrast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
