- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
284

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284

Hvad jeg havde at svare ham, kan Enhver tænke

og hvad Virkning mit Svar gjorde, behøver jeg
næppe at fortælle Nogen, der selv har prøvet, hvad det
er at præke for døve Øren. Alle mine Forsøg paa at
vise ham, hvor megen Tidsspilde, hvor mange Smaatab
og frem for Alt, hvor mange Ærgrelser, der er Følger
af Uorden, var spildte. Han forsikrede, at han undgik
alle Ærgrelser, netop fordi han kun fulgte Naturens
Orden og aldrig fordrede, at Verden skulde følge nogen
anden — at han ikke kunde tænke sig Tiden værre
spildt, end naar den anvendes paa at uddanne Anlæg,
som man mangler -— og at han heller vilde lide utallige
smaa Tab, end det store: at maatte opgive sin
Oprindelighed og bortbytte sin poetiske »Naturwüchsigkeit«
for at opnaa.en prosaisk Afslibning. »Vilde det virkelig
glæde Dig at se vore gamle vilde Skove forvandlede til
tamme Plantager, selv om der blev vundet et betydeligt
Kvantum Pindebrænde ved Forvandlingen?« — spurgte
han til sidst.

»Nej« — svarede jeg — »Det hører ubetinget til
mine Ordensprinciper, at Skoven skal behandles som
Skov og Stuen som Stue, og derfor er det just, det
generer mig, naar jeg om Aftenen kommer hjem og
opdager, at Du har omskabt Stuegulvet til en Urskov,
hvori man ved hvert Skridt er i Fare for at brække
Benene over en nedfalden Sofapude, en omstyrtet
Lænestol eller en vildtvoksende Ildtang.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free