Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
de andre Damers Tilslutning erklærede det for umuligt
at blive vred paa ham, og modtog som Bevis derpaa
hans Arm, da Toget gik til Bords.
Leopold Svanebæk var et af de privilegerede
Væsener, der kan tillade sig Alt, og han sparede ikke
paa sit Privilegium. Ved Bordet fortalte han
uforbeholdent, hvorledes jeg Dagen forud havde anvendt
mit Venskabs hele Magt og Myndighed for at omskabe
ham til et regulært og paalideligt Menneske, og tilstod,
at det ene og alene var de hellige Løfter, han havde
givet mig, og saa vidt muligt agtede at holde, der
havde bevinget hans Fjed saaledes, at han var kommen
før Deserten. Der var ikke Spor af Ironi eller Railleri
i hans Tale, da han fremstillede mig som et Ideal af
en Ven og Kammerat; tværtimod: hans Lovtale over
mig var saa varm og inspireret, at hele Selskabet —
især dets kvindelige Halvpart — følte sig overtydet
om, at han var et mageløst elskværdigt Menneske, der
havde et Overmaal baade af Hjertelighed og Genialitet,
og at jeg var en særdeles respektabel Tørvetriller, der
efter Evne plagede ham med min Snusfornuft. Jo
ivrigere han fremhævede mine Fortrin og bekendte sine
egne Skrøbeligheder, jo højere steg han paa min
Bekostning. Alle Damerne kappedes om at vise Deres
Interesse for den bodfærdige Synder, og naar de
henvendte et Ord til mig, indeholdt det altid en spydig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
