Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 7
Forudsætning af, at jeg var en gnaven Mentor for den
elskværdige Telemak.
Da Kaffen var drukket, og Spillebordene kom frem,
vilde vi efter Aftale begge anbefale os, men kun mig
vilde Damerne give Slip paa. De vidste jo — sagde
de — at jeg var et alt for principfast Menneske til at
lade mig overtale, men med min Ven var det en anden
Sag, han levede jo ikke efter Klokkeslag o. s. v. En
ung smuk Frue gav mig endogsaa den beroligende
Forsikring, at jeg trygt kunde forlade ham. Hun skulde,
hvis det behøvedes, træde i mit Sted og holde sin
beskyttende Haand over ham.
Jeg har siden ærgret mig over, at jeg ikke besvarede
denne Forsikring med en Advarsel, som jeg havde fuld
Føje til at give hende, men det var dog maaske bedst,
at den ikke blev udtalt. Advarsler virker ved slige
Lejligheder alt for ofte som Anbefalinger.
Jeg gik hjem, aabnede Døren, tændte Lys og saa
mig om i den store Sal, der som fælles Dagligstue laa
mellem vore Værelser —
Jo der laa et Hus! Det var altsaa Opfyldelsen af
hans »hellige Løfter« for i Gaar.
For ikke at blive beskyldt for Overdrivelse, optog
jeg en formelig Synsforretning over den Orden, hvori
jeg forefandt Alt ved min Indtrædelse. Her er den.
Paa Gulvet laa: et Par lakerede Støvler, som han
ikke havde kunnet faa paa, da han i Hastværk havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
